Nu har jeg skrevet via e-mail 3 gange til den shop, som jeg fandt den maskine, som jeg er interesseret i at købe. Jeg spørger dem om ganske simple ting: ”Hvor længe vil det tage for dem at sende den til mig”. ”Hvor mange kilo vejer den”. Den slags.
Ingen svar endnu
De har ikke svaret mig endnu. Så jeg er ved at blive lidt sur på dem. Men jeg har ikke fundet et andet site, hvorfra jeg også kan bestille maskinen. Så jeg er villig til at give dem en chance mere. Og det bliver via deres Livechat.
Jeg har det ellers sådan, at Live chat virker lidt fjollet for mig. Dels skriver jeg meget langsomt, dels kommer jeg altid i tvivl om, hvordan jeg skal formulere mig. Og jeg har det indtryk, at på en Live chat, så skal tingene bare gå hurtigt.
Nu er jeg klar – er de?
Men nu har jeg taget mod til mig og er ved at finde siden frem. Jeg har skrevet mine spørgsmål ned på et stykke papir. Det vil hjælpe mig til ikke at blive forvirret under en chat. Tror jeg. Nu må vi se. Jeg har besluttet, at det skal prøves af.
Hvis det ikke lykkes for mig at få klare svar fra dem, så finder jeg altså den maskine i udlandet og får den sendt herop. Sådan er det bare. Det irriterer mig, dog bare, at jeg så skal til at omregne euro til danske kroner. Men det må jeg bare finde mig i. Det koster vel ikke mere end lidt ekstra tid. Forstår de ikke den slags i butikken, som jeg gerne vil handle i?
Faktisk så synes jeg, at det er lidt frækt, at de siger jeg, kan kontakte dem via mail, og så svarer de aldrig. Nu ser vi, hvordan det går på Live chat i morgen. Får jeg ikke svar, ja så får de ikke handelen.