Er det min fejl?

Jeg er rasende på min datter. Hun er simpelthen ikke til at styre. Hun er 15 år gammel. Og jeg har på fornemmelsen, at hun er kommet i dårligt selskab, som man siger. I hvert tilfælde, så bryder jeg mig ikke om, at hun alt for ofte kommer hjem og lugter af røg. Det, at hun ryger, må hun gerne fortælle mig. Men jeg er ikke sikker på, at hun ryger almindelige cigaretter. Jeg tror, det er hash. Det har den der lugt af fyrrenåle på en våd efterårsdag. Skarp og intens. Jeg får kvalme af den stank.

Det værste er bare, at når jeg forsøger at tale med hende om det, så bliver jeg totalt afvist af hende. Nej, hun ryger ikke hash, får jeg at vide. Jeg stoler ikke på hende.

Ungdomskriminalitetsnævnet?

Men så her forleden, fik jeg et brev med posten. Vi, min datter og jeg skal til møde i ungdomskriminalitetsnævnet – læs om det nævn her: https://bjsj.dk/ungdomskriminalitetsnaevnet/ , fordi politiet har mistanke om, at hun deltager i salg af stoffet.

Da jeg så det, gik jeg fuldstændig amok. Min datter kom i et hjemligt forhør. Hun indrømmede, at en af hendes venner sælger hash til andre. Han ryger det også, men hun har ikke selv været med til at ryge.Noget af en pinlig situation a la denne.

Det er jo farligt

Jeg forsøgte at forklare hende, at det er farligt for hende. Normalt er det jo ikke kun hash, der bliver solgt. Det kan også være andre stoffer, som måske er endnu farligere. Ecstasy. Amfetamin. Det er bestemt ikke ufarlige stoffer. Hun skal holde sig fra dem. Jeg forsøgte at forklare hende, at det kan være meget sjovt at være sammen med de seje gutter. Men de er ikke seje. De er kriminelle. Og ofte er deres kriminalitet ikke begrænset til at sælge euforiserende stoffer.

Det virkede, som om at nogle af alle mine argumenter (og trusler) begyndte at synke ind hos hende.
Jeg bad hende om, at hun ikke ser sine seje venner, før end vi har været til mødet i det der ungdomskriminalitetsnævn.

Får hjælp fra advokaten i Horsens nu

Men først skal vi altså over den hurdle, der hedder ungdomskriminalitetsnævnet. Jeg håber virkeligt, at hun kan argumentere for ikke at have røget eller solgt hash.

For en sikkerheds skyld havde jeg allerede kontaktet min advokat i Horsens. Han blev temmelig overrasket, da jeg fortalte ham, hvorfor jeg kontaktede ham. Vi fik en snak om sagens alvor, og den fik jeg givet min datter et resume af. Hun forstod vist – endnu en gang -, at hun er ude på et plan, hvor tingene kan blive farlige. Hun lovede mig ikke at se sine venner.

Jeg ved, det bliver svært for hende. Men det må hun altså finde sig i. Det kan tænkes, at hun finder ud af, at der er andre mennesker, der er meget mere interessante at være sammen med. Det håber jeg virkeligt. Tanken om, at min datter er på vej ind i stofmisbrug og kriminalitet, er ikke til at bære.
Naturligvis kan jeg ikke lade være med at bebrejde mig selv. Hvor har jeg fejlet som mor for hende?