Jeg hjælper sommetider en gammel dame, som bor lige neden under mig. Hun har svært ved at komme op ad trapperne, så når det har været indkøbsdag, beder hun mig ofte om at hjælpe hende med at få indkøbsposerne op ad trappen. Jeg bor på 4. sal, og hun bor på 3. Vi har sådan en aftale om, at hun ringer til mig på min mobiltelefon, når hun går i byen. Så ved jeg, ca. hvor lang tid der går, til hun får brug for min hjælp.
Heldigvis har hun sådan en af de der store indkøbsposer på hjul, så hun har ikke brug for, at jeg ledsager hende til grønthandleren, slagteren, og hvor hun nu ellers køber ind henne.

Tager tid

Sædvanligvis tager det hende en times tid at købe ind. Jeg tænker, at hun får sig en sludder både med grønthandleren og slagteren, ellers kan jeg ikke forklare, hvorfor det tager hende så lang tid. Men en time, så ved jeg, at hun gerne vil have hjælp til at få indkøbene op.
I dag tager det hende, dog lidt længere tid, end sædvanligt. Håber ikke, at der er sket hende noget. Håber heller ikke, at hun har glemt sin mobiltelefon. Hun plejer jo at give et kald, som jeg ikke behøver at svare på. Jeg ved bare, at så er hun fremme ved hoveddøren, og så kan jeg smutte ned og hjælpe hende.
Der går halvanden time. Så ringede hun. Jeg løber ned ad trappen og åbner hoveddøren. Hun står der med sin indkøbspose og smiler. Ja, undskyld, det tog lidt ekstra tid i dag. De havde travlt nede hos vinhandleren. Ok, det er helt fint. Jeg tager indkøbsposen fra hende. Det er godt fyldt. Hurra, for, at der er hjul under det. Jeg får det bakset ind i indgangen, og vi begynder opstigningen til 3. sal. ”Jeg synes ligesom at indkøbene er ekstra tunge i dag” stønner jeg. ”Ja, jeg har også købt vandmelon og champagne til os. Vi skal da nyde det gode vejr i eftermiddag. Du kommer da forbi lidt senere, ikke?” Det var en overraskelse. Men jo tak, det vil jeg gerne. Vi er nået op på afsatsen til 1. sal.

Beskidte vinduer

Jeg kigger ud ad trappevinduet. Det er møgbeskidt. Jeg mumler noget om, at vi skal vist have fat i viceværten, så han kan få trappens vinduer gjort i stand. Den gamle dame fortæller mig, at hun har allerede sagt til ham, at vinduerne skal poleres. ”Han er lidt doven vores vicevært”, siger hun. ”Fx så sagde han, at jeg bare skulle finde et firma og aftale med dem, at de skulle komme, så skal han nok betale regningen. Men jeg ved bare ikke, hvordan jeg finder sådan et firma.” Indkøbene har nået 3. sal. Jeg fortsætter op til mig selv, men lover at komme tilbage om en times tid til vandmelon. Og med en adresse på en vinduespudser. Sætter mig med lap toppen og googler: ”Vinduespolering København City”. Finder én, som ser rimelig billig ud, tager min lap top med ned til den gamle dame, og vi booker en vinduespudser, mens vi spiser vandmelon og drikker champagne.