Lige for lidt siden har jeg opdaget, at jeg skal til at tage afsked med min nabo. Hun har været her i landsbyen i blot 3 uger. Normalt bor hun inde i hovedstaden. Det er en sød dame. Meget veluddannet og altid, ualmindeligt korrekt i den måde hun taler til folk på. Sådan du ved med at tiltale folk i De, og ikke Du, før end hun bliver bedt om, at vi er dus.

Dengang og nu

Hun og hendes voksne børn kommer her hvert år i de tre varmeste sommeruger. Det er det tidspunkt, de har ferie i. Ferien bliver så brugt her i landsbyen som hun oprindeligt, kommer fra med at besøge onkler og tanter, fætre og kusiner, som også bor her. Og badning selvfølgelig.
Jeg holder meget af hende. Hun hjalp mig meget for nogle år siden, da jeg var i en meget svær, personlig krise. Hun ringede ofte, og vi fik talt om mine problemer. Det var en kæmpe hjælp, og det var en støtte til også at få professionel hjælp. Nu ses vi, når hun er her til et glas vin om aftenen. Vi hygger. Griller mad, sludrer og sørger for at få nogle dejlige minder med os hjem.
Jeg har lavet en lille ting til hende, som jeg vil give hende, inden hun tager afsted hjem til storbyen. Men jeg har et problem: Intet gavepapir på lager. Jeg bliver nødt til at give hende den lille gave uden nogen form for indpakning. Eller bestille noget hos Jakodan i en fart!
Normalt er jeg god til at huske at gemme gavepapir, når jeg får en gave. Genbrug. Man kan sagtens pakke gaver ind i genbrugsgavepapir. Men denne gang har jeg simpelthen ikke noget. Og hvis jeg kører ind til den næste, største by for at købe noget, vil hun sige, at det er spild af tid og penge. Det har hun vist ret i. Men et eller andet sted, så ville jeg ønske, at jeg var bedre til at huske de små ting. Fx at jeg gerne vil give en gave til et menneske, som jeg holder af.
Jeg kan høre, at hun og hendes datter (voksen pige enlig!) er ved at pakke bilen. De skal køre i aften for at nå båden, som skal sejle dem hjem til byen.
Jeg går ud til dem med den lille ting, jeg lavede til hende i hånden, og giver den til hende.

Hun blev rørt og fortalte om de sidste dages oplevelser. Hun har nogle problemer med at få alle sine marker udlejet. Desværre kan jeg ikke hjælpe hende.
Vi tager hjerteligt afsked. Jeg tænker, at jeg er flov over ikke at kunne pakke den lille ting pænt ind, men hun sagde, at det skulle jeg ikke tænke over. Jeg skal bare lige huske at skrive det på min liste over ting, jeg skal være forberedt på til næste år, hvor jeg ser hende igen. Gavepapir. Det er ikke tungt. Det er nemt at håndtere. Det behøver ikke at være et problem for mig. Hun er ikke den eneste, jeg gerne vil give en lille gave.