Vi sidder her i Heraklion lufthavn på Kreta og venter på et fly. Flyforsinkelse. Øv. Det larmer, der er noget galt med højtalerssystemet, så alle annonceringer af flyankomster og afgange bliver skrålet ud, så trommehinden er ved at sprænges.
Vi skal hjem efter en dejlig uge hernede. Det har været så fedt bare at kunne bruge et af de tilbud på en af de mange afbudsrejser til Grækenland, der findes.

Vi tog herned, for at få noget sol, sidste chance inden efteråret sætter ind, og vi skal tilbage til job og mørke og regn. Lækker græsk mad, god hotellejlighed og søde mennesker. Stranden har bare været stedet, hvor vi har slappet af og nydt livet.
Nu sidder vi så her i den forfærdelige lufthavn. Her er virkeligt mange mennesker. Deres fly er vist også forsinket. Måske er det grunden til, at højtalerne er sat på fuld skrue?

Vi forsøger at holde en samtale med et ægtepar, som sidder ved siden af os. De er fra Frankrig og skal ikke hjem. De skal bare videre via Athen til en eller anden ø oppe i Ægæerhavet. De havde fundet billige billetter fra Nantes til Heraklion, og så havde de booket billetter fra Heraklion via Athen op til den ø. Og nu sidder de så fast her i Heraklion. De kan se, at de ikke når deres fly videre fra Athen. De ved endnu ikke, om de kommer med det næste fly til Athen. Og hvad skal de så gøre i Athen? Finde et hotel og, så søge om kompensation, fordi de er ofre for en kæmpe flyforsinkelse?
Kvinden er næsten grædefærdig. Hun har et problem med ryggen, fortæller de. De har et hus på den ø, og de plejer at bruge nogle måneder der i efteråret. Forlænger ligesom deres egen sommer. Hun vil bare gerne frem til huset og så ligge ned i nogle timer.
Jeg spørger dem, om det er en afbudsrejse, de har booket hertil, siden de ikke er taget direkte til Athen og så videre derfra.

Forsinket fly?

Han fortæller mig, at det er det sådan set ikke. Han så ved et tilfælde, at der er direkte fly fra Nantes hertil. Det betyder, at de kan undgå at skulle rejse til Paris først. Og tidspunktet for rejsen er meget mere menneskelig. Hvis de skal via Paris, skal de stå op midt om natten for at nå til Paris. Havde der ikke været den flyforsinkelse, så kunne de have været på deres ø om en time.

Stakler. Jeg har ondt af dem. De er ældre. Pensionister. Meget søde. De virker som nogle rare mennesker at være sammen med. Og de taler græsk.
Der begynder at ske noget her i lufthavnen. Det er vores fly, som er landet, og det er ved at gøre klar til afgang tilbage til Danmark. Stormen oppe i Centraleuropa har lagt sig, så flyene har fået lov til at komme på vingerne igen.

Vi stiller os i køen til boarding. Det tager tid, og alle er utålmodige. Jeg tænker på vores skønne uge. Selvom der er travlt i sommerens forløb i de græske lufthavne, så vil jeg alligevel gøre det samme til næste år: Lede efter gode rejser / afbudsrejser til Grækenland. Måske Rhodos, næste år.