Barcelona med forsinkelse

Min kæreste har lige ringet mig op. Min kæreste? Han er ikke min kæreste – endnu. Men ham jeg er lun på, har altså lige ringet og sagt til mig, at han gerne vil have, at jeg møder ham ude i lufthavnen. Han har sagt, jeg skal tage pas og coronapas med mig. Jeg skal have en lille taske til et weekendophold sydpå med mig.

Barcelona som overraskelse

Ok. Jeg er med. Den her overraskelsestur til en eller anden storby. Så jeg finder min kabinekuffert frem. Sandaler, shorts, t-shirts, bluser, en kjole og undertøj. Det må være tilstrækkeligt. Jeg finder min toilettaske frem og pakker den. Sætter mig i sofaen og tænker mig om.

Er det nu fornuftigt, at jeg bare lige smutter afsted sammen med ham? Han sagde, at han havde købt flybilletter til Barcelona. Han nævnte, at det var billige flybilletter, så jeg skulle ikke regne med luksusudgaven. Men han talte så varmt for, at vi får nogle vidunderlige dage i Barcelona. Hans tante bor der. Han kender byen ud og ind. Ved, hvad vi skal se og besøge.

Tankerne flyver også

Mine tanker flyver lidt. Det bliver vidunderligt at komme til Barcelona. Men det er kun her i weekenden. Vi kommer hjem søndag aften. Det bliver spændende. Jeg kigger på mit ur. Jeg er sent på den. Skal være i lufthavnen og møde ham om 3 kvarter. Jeg når det ikke.

Forsinkelse?

Beder de hellige om, at der vil være en lille flyforsinkelse. Hvis jeg skynder mig, kan jeg lige nå toget ind til Nørreport og så derfra med metroen ud til lufthavnen.

Jeg sender en SMS til ham om, at jeg venter på toget. Styrter hen til perronen. Får lige tjekket ind med mit rejsekort og sætter mig i togkupeen. Glæder mig til et eventyr i Barcelona. Glæder mig til at lære ham bedre at kende. Er også nervøs.