Jeg er ved at komme ind i den periode i løbet af året, hvor jeg har meget travlt. Folk er jo ved at vende tilbage til deres gamle vaner, nu hvor Covid ikke længere anses for at være en stor fare. Og julen nærmer sig. Det kan jeg da mærke. Der er faktisk mange mennesker, der har været til sådan en halloween-kom-sammen allerede nu. De glemmer deres nøgler. Eller de mister dem. Det er helt utroligt. I går var jeg ude hos 8 kunder bare for at låse dem ind i deres boliger, så de kunne komme ind. 6 ud af de 8 havde bare glemt dem derhjemme. De sidste 2 havde mistet dem. De havde været i Tivoli og havde på en eller anden måde glemt deres taske et sted.
Låsesmed og elsker det
Som låsesmed i København ser jeg lidt af hvert. Med den travlhed, der vil komme i de næste par måneder frem til jul, får jeg endnu mere travlt. Det kan jeg allerede fornemme nu. Der vil være mange julefrokoster i november og december. Og med det savn alle har haft om at kunne være sammen til hyggelige fester, så er det logisk, at jeg får meget at lave. Det kan man da sige, er godt for min virksomhed. Men det er også et pres. Jeg skal arbejde hurtigt. Jeg skal jo gerne kunne betjene alle kunderne, som ringer mig op. Og jeg er forberedt på, at meget af den del af mit arbejde ikke kan blive udført i dagtimerne.
Oplukninger efter glemte nøgler
Det bliver noget med at lukke folk ind i de sene eftermiddags- og aftentimer. I dagtimerne kan jeg så koncentrere mig om de andre opgaver. Fx sådan noget som at lave et tjek på låsene i en bolig, hvor der lige er kommet nye ejere eller lejere. Eller at installere elektroniske låsesystemer i nogle af de store, nye komplekser, der bliver bygget. Det kan fx være i store kontorhuse. Eller nye boligbebyggelser. Der bliver jo bygget meget igen. Det er godt, at der er udvikling, og at samfundsøkonomien er sund.
Frederiksberg er så skøn
Selv holder jeg meget af at komme på Frederiksberg for eksempel. Men jeg ved også, at det bliver et par trættende måneder. Min omsætning vil stige. Og det vil mit søvnbehov også. Jeg må se frem til at arbejde mellem 14 og 16 timer dagligt. Det bliver hårdt og vådt. Det bliver koldt at skulle ud kl. 23 om aftenen for at lukke en person ind. Men jeg har allerede nu bestemt – og jeg holder fast i min beslutning – at når vi kommer ind i den sidste uge af december, så lukker jeg min virksomhed i 10 dage.
Jeg holder juleferie og vil ignorere alle opkald om hjælp. Det har jeg lovet min kæreste. Vi tager på juleferie. Vi holder dog først juleaften i stille tosomhed derhjemme med julegaver og pakning af kufferter. Og så rejser vi 1. juledag. Til et sted ved eller syd for ækvator. Hvor vi kan få varme, og jeg bare kan slappe af og få indhentet mit søvnbehov. Åh, det bliver skønt. Jeg glæder mig allerede til, at det bliver jul.