Da Signe rejste fra København tidligt om morgenen for at kunne deltage i en begravelse i Aalborg om eftermiddagen, var hun ikke i det bedste humør. Dels var hun trist til mode over at en god og nær veninde havde mistet sin far, men hun havde heller aldrig før prøvet at deltage i et sådant arrangement og var derfor ret beklemt ved situationen. Hun havde ikke kendt faren ret godt og havde kun mødt ham et par gange, men Signe følte sig forpligtet til at støtte sin veninde i den svære tid. Det viste sig dog, at dagen ikke blev helt så slem, som hun havde frygtet inden.

Sådan forløb begravelsen i Aalborg

Da Signe var ankommet til Aalborg fandt hun hurtigt den store kirke, hvor begravelsen skulle foregå. Der var kommet mange flere mennesker, end hun havde forestillet sig, men stemningen var afdæmpet og varm. Kisten var meget smukt pyntet med blomster i stærke farver, der var et hav af bårebuketter og kranse og der brændte stearinlys i hele kirken. Der blev spillet på orgelet, sunget salmer og præsten talte meget gribende om den afdøde og om, at når de alle havde forladt kirken, skulle de ikke sørge mere, men nyde livet og mindes alle de dejlige ting og tider og ikke bare tænke på alt det de savnede. Venindens far havde været glad for jazz, så der blev også spillet en melodi på saxofon.

Begravelsen i Aalborg var trist og trøstende

Da det hele var overstået følte Signe sig meget lettet, humøret var steget flere grader og det havde været en god og gribende oplevelse at sige farvel. Der var intet dramatisk over at sidde sammen og synge i kirken og præstens ord havde givet stof til eftertanke. Dagen sluttede med et kaffebord på en restaurant, her kom mange af deltagerne og der blev krammet, snakket og faktisk også grint en smule. På vejen tilbage til København tænkte Signe over dagens forløb og rigtig meget over, hvor vigtigt det er at hylde livet, være taknemmelig for alle de gode stunder og ikke bare sørge over døden.