Når du går på jagt kan det især på de kolde dage være vigtigt med en lille én at varme sig på. Men man skal heller ikke være bleg for at fejre en god jagt.
Derfor er det selvfølgelig yderst nødvendigt at have en lommelærke med! Uanset om der skal være nok til at dele ud, eller om man bare gerne vil have lidt med til kaffen, skal der nok være en der passer dig. Men hvilken en passer bedst til formålet, eller endnu bedre: hvilken vil gøre jagtkammeraterne grønne som vådt mos af misundelse? Hvis du gerne vil have en lommelærke, der er personlig og som skiller sig ud, så læs med her. Der er et hav derude, og det er bare om at dykke i.
Lommelærke med et twist
Til dig, der søger efter andet end blot den ”klassiske” form, findes der et væld af muligheder. De bliver ikke kun lavet i en sædvanlige firkant med afrundede kanter, selvom der også er rigtig mange flotte modeller herunder med indgraveringer med mere.
Nej, der findes et væld af forskellige former. Du kan få en cylinderformet dunk, som snarere ligner en klassisk termokande for et praktisk (eller uskyldigt) look, eller en form, som ligner et lommeur i form med indsat glasrude, så du kan holde øje med beholdningen. Du kan også få nogle betrukket med læder for at give den ekstra følelse af vellyst i naturen.
Blærerøven
Det var de praktiske, de flotte og de specielle. Til dig, der gerne vil se vennernes hage på brystkassen af benovelse, er der et must. Du kan nemlig på en imponerende baryl med tre flasker i én, så du har ikke kun én drik men hele tre forskellige at vælge imellem.
Hvis du så oven i købet laver dine egne snaps, vil du aldrig gå tør i ganen – og kammeraterne kan få lov til at få smagstest. Du kan også få en, der ligner en petroleumsflaske – hvis du skal se ekstra ”sprittet” ud. Hvis I har en kamp om, hvem der er den ”sandeste” jæger, kan du også få en dunk i læder med rem – for at fuldende stilen som ”old school” naturjæger.